Omvendt betalingspligt (reverse charge) forklaret med fakturaeksempler

Omvendt betalingspligt (reverse charge) flytter ansvaret for moms fra sælgeren til køberen. Leverandøren udsteder en faktura uden moms; kunden beregner selv momsen, angiver den som udgående moms og modregner - hvis vedkommende har fuld fradragsret - det samme beløb som ingående moms i samme momsangivelse.

Det sædvanlige resultat er et nulsumsspil: to ens posteringer, der udligner hinanden. Det rejser et betimeligt spørgsmål - hvorfor ulejlige sig?

Fordi det fjerner muligheden for at forsvinde med pengene. Hvis en udenlandsk leverandør opkrævede din moms, skulle de momsregistreres, opkræve den og indbetale den til din skattemyndighed. Omvendt betalingspligt betyder, at de aldrig rører pengene. Mekanismen eksisterer for at gøre grænseoverskridende handel mulør og, i sin nationale form, for at stoppe svindel i branchen, hvor sælgere forsvandt med den opkrævede moms.

Det grænseoverskridende tilfælde

Du er en litauisk virksomhed, der køber rådgivning for 1.000 € af en tysk virksomhed. Begge er momsregistrerede virksomheder, så i henhold til de almindelige B2B-regler for leveringsstedet beskattes tjenesteydelsen der, hvor kunden er etableret - i Litauen.

Den tyske leverandørs faktura viser 1.000 €, ingen moms og bærer teksten „Reverse charge“. De kan ikke opkræve tysk moms (leveringen er ikke skattepligtig der) og skal ikke opkræve litauisk moms (de er ikke momsregistrerede der og behøver det ikke).

Du afregner det derefter. To posteringer med din nationale sats på 21%:

Konto	Debet	Kredit
6209 Administrationsomkostninger	1.000
4430 Leverandørgæld		1.000

og selvberegningen:

Konto	Debet	Kredit
2441 Moms til gode (ingående)	210
4492 Momsafgift (udgående)		210

Nettokasseseffekt: nul. Men begge beløb skal fremgå af momsangivelsen - udgående moms i det ene felt og ingående moms i det andet. At udelade posteringen fuldstændigt med den begrundelse, at „det går i nul“, er en indberetningsfejl, selvom den skyldige moms er uændret.

Undtagelsen der betyder noget: Hvis du ikke fuldt ud kan fradrage ingående moms - en momsfritaget virksomhed, en delvis fradragsret (momsrestitution) eller et indkøb til ikke-erhvervsmæssige formål - medfører den omvendte betalingspligt en reel omkostning. Udgående moms skal altid betales fuldt ud; kun den ingående del er begrænset. Det er her, omvendt betalingspligt ophører med at være en regnskabsmæssig formalitet.

Hvor det gælder

Grænseoverskridende inden for EU:

• B2B-tjenesteydelser under hovedreglen - standarden for rådgivning, software, markedsføring og professionelle ydelser leveret til en virksomhed i en anden medlemsstat.
• EU-erhvervelser af varer - køberen beregner selv erhvervelsesmoms, hvilket er spejlbilledet af sælgerens momsfrie EU-levering.
• Leverancer fra ikke-etablerede leverandører, hvor medlemsstaten anvender mekanismen i stedet for at kræve registrering.

Nationalt, som et svindelbekæmpelsestiltag. Medlemsstater kan anvende omvendt betalingspligt på specifikke nationale sektorer, og listerne varierer fra land til land: bygge- og anlægstjenester, skrot og affald, elektronik såsom mobiltelefoner og integrerede kredsløb over en vis beløbsgrænse, kvotelys, gas og el til erhvervsdrivende samt visse landbrugsprodukter. Tysklands §13b-liste og Litauens regler for byggesektoren er eksempler - men du skal tjekke den nationale liste, fordi en levering med omvendt betalingspligt i én medlemsstat kan være almindeligt momspligtig i en anden.

Fra steder uden for EU, købes tjenesteydelser fra tredjelandsselskaber generelt med omvendt betalingspligt af EU-virksomhedskunden efter samme logik.

Hvad fakturaen skal indeholde

Leverandørens faktura skal bære ordlyden „Reverse charge“ - artikel 226, stk. 11a, i momsdirektivet kræver disse ord og ikke blot en beskrivelse af mekanismen. National lovgivning fastsætter sproget: Litauiske fakturaer anvender „Atvirkštinis apmokestinimas“.

Fakturaen skal desuden vise kundens momsregistreringsnummer, da det er dette, der dokumenterer kundens status og deres ansvar for momsen. En faktura med omvendt betalingspligt uden kundens momsnummer er mangelfuld, og den udstedende leverandør kan risikere, at den momsfrie status bliver underkendt.

En leverandør, der ikke er etableret i beskatningsmedlemsstaten, kan undlade at angive det afgiftspligtige beløb pr. sats, selve satsen og momsbeløbet, og i stedet beskrive leveringen efter mængde og art - artiklen om krævede fakturafelter indeholder den fulde liste.

Almindelige fejl

• At opkræve moms alligevel. En leverandør, der lægger sin egen moms til en leverance med omvendt betalingspligt, har opkrævet moms, som kunden ikke kan fradrage i sit eget land. Løsningen er en kreditnota og en korrigeret faktura, ikke en anmodning om refusion.
• Ikke at verificere kundens momsnummer. Hele mekanismen hviler på, at kunden er en afgiftspligtig person. Det er det, VIES-validering er til for, og et ugyldigt nummer på leveringstidspunktet kan forvandle en momsfri faktura til en national momspligtig faktura, hvor momsen skal betales af dig.
• At udelade den fra angivelsen, fordi den går i nul. Beløbene skal indberettes i begge retninger.
• At antage at det gælder for forbrugere. Omvendt betalingspligt er B2B. En privatkunde kan ikke selvberegne, så grænseoverskridende B2C-salg følger helt andre regler - typisk OSS.
• At antage at nationale lister er ens. Det er de ikke, og byggebranchen er den klassiske faldgrube for en virksomhed, der arbejder på tværs af grænser.

Sådan håndterer Nordlet det

Momsmotoren udleder reverse_charge ud fra parterne og leverancen: en tjenesteydelse til en momsregistreret virksomhed i en anden medlemsstat med et gyldigt momsnummer resulterer i en momsfri linje under denne ordning i stedet for en national sats.

Denne ordning driver derefter alt nedstrøms. Fakturaen bærer den krævede ordlyd og kundens momsnummer på det korrekte sprog på PDF'en og i de strukturerede e-faktura-formater. Pakkerne til momsangivelse placerer ordningen i de rette felter - i Litauens FR0600 og i den tyske UStVA havner leverancer og modtagne ydelser med omvendt betalingspligt i separate felter, fordi skattemyndighederne ønsker begge sider synlige.

To ærlige bemærkninger. National sektorspecifik omvendt betalingspligt (byggeri, skrot, elektronik) løses ikke automatisk - motoren håndterer de grænseoverskridende tilfælde, så en national leverance med omvendt betalingspligt kræver, at ordningen indstilles eksplicit på fakturaen. Og selvberegningsposteringen på indkøb udledes på angivelsestidspunktet ud fra leverandørens land og fraværet af moms frem for fra et dedikeret felt til indkøbsordninger, så landepakkerne markerer disse linjer til gennemsyn i stedet for stiltiende at antage en sats.

FAQ

Hvad betyder omvendt betalingspligt på en faktura?

At kunden og ikke leverandøren skal afregne momsen. Fakturaen viser ingen moms og skal bære ordlyden "Reverse charge"; kunden angiver momsen i sin egen momsangivelse og fradrager den som regel i samme angivelse.

Hvem betaler momsen ved omvendt betalingspligt?

Ingen overfører likvider i det typiske tilfælde - kunden angiver momsen som både udgående og ingående moms, hvilket går i nul. Mekanismen tildeler et ansvar i stedet for at skabe en betaling, medmindre kunden ikke fuldt ud kan fradrage ingående moms.

Har jeg brug for kundens momsnummer ved omvendt betalingspligt?

Ja. Kundens momsregistreringsnummer er en obligatorisk oplysning på fakturaen og udgør dokumentationen for, at vedkommende er en afgiftspligtig person med betalingspligt. Valider det før fakturering, ikke efter.

Gælder omvendt betalingspligt for salg til forbrugere?

Nej. Det er en B2B-mekanisme - en privatperson kan ikke selvberegne moms. Grænseoverskridende B2C-leverancer er generelt omfattet af OSS eller reglerne om fjernsalg i stedet.

Er national omvendt betalingspligt det samme som grænseoverskridende?

Mekanikken er identisk, men årsagerne er forskellige. Grænseoverskridende omvendt betalingspligt undgår at tvinge udenlandske leverandører til at lade sig registrere; national omvendt betalingspligt er et svindelbekæmpelsestiltag, der anvendes på specifikke sektorer, og de berørte sektorer varierer fra medlemsstat til medlemsstat.