EU-moms for digitale platforme: OSS, IOSS og reglen om den fiktive leverandør forklaret
En klar forklaring på de tre mekanismer, en platform møder inden for EU-moms, det ene tilfælde hvor platformen selv bliver den momspligtige sælger, og hvordan hver enkelt registreres i regnskabet.
En digital platform, der sælger til forbrugere i flere EU-lande, støder på tre forskellige momsmekanismer. Med EU-ordningen One Stop Shop (OSS) kan platformen angive moms for alle EU-lande via én samlet kvartalsangivelse. Import One Stop Shop (IOSS) gør det samme for varer, der importeres udefra EU i forsendelser med en værdi på op til 150 EUR. Reglen om den fiktive leverandør (deemed-supplier rule) gør platformen til selve momssælgeren ved visse salg, som den blot formidler. Alle tre ordninger trådte i kraft med EU's e-handelsmoms-pakke den 1. juli 2021, og de ændrer alle på, hvad platformen skal fakturere, angive og opbevare af dokumentation.
Denne artikel forklarer de enkelte mekanismer, gennemgår et tværgrænsende salg og viser, hvordan både momsberegningen og angivelserne genereres ud fra regnskabsdata.
Hvem gælder dette for?
Reglerne omfatter enhver virksomhed, der sælger eller formidler salg af varer eller tjenesteydelser til forbrugere (B2C) i andre EU-medlemslande end sit eget:
- Markedspladser, der modtager betaling fra en køber på vegne af tredjepartssælgere.
- Appbutikker og indholdsplatforme, der distribuerer digitale tjenester til forbrugere.
- SaaS-virksomheder, der sælger abonnementer til privatpersoner på tværs af EU.
- E-handelsbutikker, der sender varer til forbrugere i andre medlemslande eller importerer varer udefra EU.
Virksomhandel mellem virksomheder (B2B) følger andre regler (momsfrie EU-interne leveringer efter artikel 138 og omvendt betalingspligt efter artikel 196), hvilket er dækket i guiden til EU-momsmotoren. Denne artikel handler udelukkende om forbrugersalg.
E-handelspakken fra 2021 i et enkelt sprog
Før juli 2021 havde hvert enkelt medlemsland sine egne grænser for fjernsalg, og en sælger, der overskred en grænse, skulle momsregistreres i det pågældende land. Platforme bar intet momsansvar for de varer, der blev solgt via dem. Import under 22 EUR var momsfritaget, hvilket blev misbrugt i udbredt grad.
Pakken erstattede dette med fire ændringer:
- En fælles EU-omfattende beløbsgrænse på 10.000 EUR for grænseoverskridende B2C-salg af varer og digitale tjenester (artikel 59c i momsdirektivet). Under denne grænse opkræver sælgeren moms efter sit eget lands regler. Over grænsen skal der betales moms i forbrugerens land.
- Union-OSS-ordningen, så moms, der skyldes i andre medlemslande, kan angives på én enkelt angivelse indgivet i hjemlandet.
- IOSS-ordningen og afslutningen på importfritagelsen på 22 EUR, så moms af små importforsendelser opkræves på salgstidspunktet.
- Reglen om den fiktive leverandør (artikel 14a), som flytter momsansvaret for visse formidlede salg fra sælgeren til platformen.
Leveringssted og grænsen på 10.000 EUR
Ved B2C-salg af varer, der sendes til et andet medlemsland, samt ved levering af telekommunikations-, radio- og tv-sponsoring samt elektroniske ydelser (TBE-ydelser) til forbrugere, skal der betales moms der, hvor forbrugeren befinder sig (artikel 33, litra a, og artikel 58). Satsen er destinationslandets momssats.
Artikel 59c undtager mindre sælgere. Hvis de samlede grænseoverskridende B2C-vareleveringer og TBE-ydelser i hele EU holdt sig under 10.000 EUR i både det aktuelle og det foregående kalenderår, kan sælgeren fortsætte med at opkræve moms i sit etableringsland. Beløbsgrænsen opgøres som et samlet beløb for hele EU og ikke pr. land, og den gælder kun for sælgere, der er etableret i ét enkelt medlemsland. Når grænsen overskrides, gælder destinationsbeskatning fra og med det pågældende salg, og sælgeren skal enten momsregistreres i hvert enkelt destinationsland eller anvende OSS-ordningen.
Generelle tjenesteydelser til forbrugere, såsom rådgivning eller de fleste ikke-digitale abonnementer, beskattes fortsat på leverandørens etableringssted i henhold til artikel 45 og berøres ikke af dette.
Union-OSS
Union-ordningen er en administrativ forenkling af indberetningen, ikke en ny skat. Momsen skyldes stadig i hvert enkelt forbrugerland efter det pågældende lands momssats. Det, OSS ændrer, er, hvor momsen angives og indbetales.
| Egenskab | Union-OSS |
|---|---|
| Hvem kan bruge den | EU-etablerede sælgere for B2C-varer og -tjenester, der beskattes i et andet medlemsland; ikke-EU-sælgere for EU-interne fjernsalg af varer |
| Angivelsesperiode | Kalenderkvartal |
| Hvor indgives den | I identifikationsmedlemslandet (sælgerens hjemland) |
| Betalingsfrist | Senest ved udgangen af måneden efter kvartalet |
| Indhold | Pr. forbrugsmedlemsland: afgiftspligtigt beløb og moms fordelt på satstyper og satser samt reguleringer for tidligere perioder |
| Betaling | Én samlet indbetaling til hjemlandets skattemyndighed, som fordeler beløbet videre |
Angivelsens udformning er fastsat i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/194. Én linje pr. forbrugsland pr. momssats. Kreditnotaer for samme periode modregnes; en kreditnota for et salg, der er angivet i et tidligere kvartal, indberettes som en regulering til det pågældende kvartal og ikke som et negativt beløb i det aktuelle kvartal, og reguleringer er tilladt i op til tre år (artikel 61 i gennemførelsesforordning 282/2011).
En sælger, der er tilmeldt OSS, skal benytte ordningen for alle leverancer, der er omfattet af den. Det er ikke tilladt at vælge OSS for visse lande og lade sig lokalregistrere i andre.
IOSS
Importordningen (IOSS) dækker varer, der sendes direkte fra et sted uden for EU til en forbruger i EU i en forsendelse med en intrinsisk værdi på højst 150 EUR. Sælgeren – eller platformen, der optræder som fiktiv leverandør – opkræver destinationslandets moms på salgstidspunktet og angiver den månedligt via IOSS. Til gengæld frigives forsendelsen i tolden, uden at der opkræves importmoms hos forbrugeren.
Forsendelser over 150 EUR er ikke omfattet af IOSS. For disse opkræves importmoms og eventuel told ved grænsen på sædvanlig vis.
Sælgere uden for EU har som regel brug for en EU-etableret mellemledder (intermediary) for at kunne benytte IOSS. En EU-etableret platform, der fungerer som fiktiv leverandør, kan lade sig registrere direkte.
Reglen om den fiktive leverandør
Artikel 14a i momsdirektivet skaber en juridisk fiktion i to situationer:
- En platform formidler fjernsalg af varer, der importeres udefra EU i forsendelser på op til 150 EUR, uanset hvem sælgeren er.
- En platform formidler levering af varer inden for EU foretaget af en sælger, der ikke er etableret i EU, til en forbruger, uanset varens værdi og uanset om varerne krydser en grænse eller ej.
I begge tilfælde betragter lovgivningen det enkelte salg som to separate leverancer:
- Sælger til platform. En B2B-varelevering. For varer, der allerede befinder sig i EU, er denne levering momsfritaget med fradragsret i henhold til artikel 136a. For import finder denne levering sted uden for EU og udløser ikke EU-moms.
- Platform til forbruger. En B2C-levering. Platformen opkræver forbrugerlandets moms, angiver den (via IOSS, Union-OSS eller lokal registrering) og indbetaler den.
Platformen ejer ikke varerne og håndterer dem på intet tidspunkt fysisk. Ikke desto mindre anses platformen for at være den afgiftspligtige person ved den anden levering. Begrebet "formidler" er defineret i artikel 5b i gennemførelsesforordning 282/2011: platformen fastsætter vilkårene, godkender betalingen fra kunden eller bestiller/leverer varerne. En platform, der udelukkende behandler betalinger, viser annoncer eller viderestiller kunder til en anden hjemmeside, formidler ikke i denne forstand.
Reglen gælder ikke for tjenesteydelser og heller ikke for indenlandske salg eller EU-interne varesalg foretaget af sælgere, der er etableret i EU. For disse forbliver platformen blot agent, og den oprindelige sælger forbliver momspligtig leverandør. Hvorvidt platformen bogfører brutto- eller nettomsætning i eget regnskab, er et særskilt spørgsmål, som er beskrevet i Principal vs Agent for Marketplaces.
Hvad ViDA tilføjer
Rådets direktiv (EU) 2025/516, kendt som ViDA-pakken (VAT in the Digital Age), udvider princippet om den fiktive leverandør til også at gælde tjenesteydelser. Platforme, der formidler korttidsudlejning af boliger (op til 30 døgn) og persontransport på vej, bliver fiktive leverandører, når den underliggende udbyder ikke opkræver moms, for eksempel en privat udlejer eller en mindre momsfritaget virksomhed. Den nye regel gælder fra den 1. juli 2028, og medlemslandene kan vælge at udskyde den til den 1. januar 2030. Fra den 1. juli 2030 erstatter samme pakke de periodiske indberetninger (angivelser af EU-salg) med transaktionsbaseret digital rapportering og gør strukturerede e-fakturaer til standarden for EU-interne B2B-transaktioner, hvilket er dækket i E-Invoicing in the EU: Country-by-Country Requirements.
Bogføring og DAC7
Artikel 242a pålægger enhver platform, der formidler B2C-leverancer – uanset om den er fiktiv leverandør eller ej – at opbevare regnskabsmateriale om disse leverancer i ti år og stille det elektronisk til rådighed ved anmodning. Desuden forpligter DAC7-direktivet (direktiv (EU) 2021/514) platforme til årligt i januar at indberette indtægterne for deres sælgere til skattemyndighederne i hjemlandet, hvorefter myndighederne udveksler oplysningerne indbyrdes. De to forpligtelser omfatter forskellige data (momsregnskaber på den ene side og sælgerindtægter på den anden), men begge udspringer af det samme transaktionslog. En regnskabslog, der gemmer momshåndteringen og sælgeridentiteten for hvert enkelt salg, understøtter begge krav.
Et konkret eksempel
En forbruger i Tyskland køber en vare til 100 EUR (ekskl. moms) fra en sælger etableret i Kina via en markedsplads etableret i Litauen. Varen sendes fra et lager i Polen, hvilket betyder, at varerne allerede befinder sig i EU.
| Trin | Levering | Momsbehandling |
|---|---|---|
| 1 | Kinesisk sælger → Litauisk markedsplads | Fiktiv B2B-levering, momsfritaget efter artikel 136a. Der opkræves ikke moms. Da lageret ligger i Polen, har sælgeren en polsk levering at indberette, men uden tilhørende moms. |
| 2 | Litauisk markedsplads → Tysk forbruger | Fiktiv B2C-fjernsalg. Markedspladsen opkræver tysk moms på 19 %: 19,00 EUR. |
| 3 | Markedspladsens OSS-angivelse | Det momspligtige beløb på 100 EUR og momsen på 19,00 EUR fremgår af markedspladsens kvartalsvise Union-OSS-angivelse under Tyskland, som indgives til den litauiske skattemyndighed (VMI). |
| 4 | Markedspladsens provision | Markedspladsens provision til den kinesiske sælger er en B2B-ydelse leveret til en virksomhed uden for EU og er dermed uden for EU-momsens rækkevidde i henhold til artikel 44. |
Hvis den samme vare i stedet var blevet sendt direkte fra Kina i én forsendelse, ville trin 1 være en levering uden for EU, trin 2 ville være et IOSS-salg, og de 19,00 EUR ville blive angivet månedligt via IOSS. Hvis sælgeren havde været etableret i Tyskland, ville reglen om den fiktive leverandør slet ikke finde anvendelse; den tyske sælger ville opkræve sin egen moms, og markedspladsen ville udelukkende fakturere sin provision.
Forbrugeren betaler 119 EUR i alle tilfælde. Det, der ændrer sig, er, hvem der skylder de 19 EUR til hvilken myndighed på hvilken angivelse.
Hvordan Nordlet løser og rapporterer det
Nordlet behandler momsmæssige beslutninger som metadata tilknyttet selve transaktionen frem for en udregning, der foretages på faktureringstidspunktet og slettes bagefter.
Beslutning. POST /v1/reference/vat/resolve modtager partnerens eller kundens landekode, supplyType (goods, services eller digital), datoen og de specifikke situationsflags: belowDistanceSalesThreshold, facilitatedByMarketplace (hvis du sælger via en fiktiv leverandør-platform), actingAsMarketplace (hvis du selv er platformen), sellerEstablishedInEu og importedConsignmentValueEur. Den returnerer den valgte scheme, vatCountryCode, reverseCharge, deemedSupplier- og zeroRated-flags, destinationslandets momssatser, henvisningen til den artikel i momsdirektivet, som afgørelsen hviler på, samt relevante noter. Markedspladsen i ovenstående eksempel modtager oss_union med vatCountryCode: "DE" og deemedSupplier: true, mens sæglersiden modtager marketplace_deemed, momsfritaget i henhold til artikel 136a. Hvis tærskelflagget udelades, læser motoren de løbende totaler for 10.000 EUR direkte fra hovedbogen.
Dokumenter. Salgsfakturaer påføres vatScheme, vatCountryCode og deemedSupplier. E-handelsordrer indeholder shipToCountryCode og marketplace, og orders/fulfill afgør den korrekte momsbehandling ud fra leveringslandet og stemplede kladder til fakturaer. PDF-filen udskriver den lovpligtige bemærkning, som ordningen kræver.
Angivelser. POST /v1/declarations/eu/oss/compute med { year, quarter } opretter Union-angivelsen i det format, der er fastsat i bilag III: rækker fordelt på forbrugsmedlemsland, satstype og sats, hvor kreditnotaer modregnes, og med et corrections-array til kreditnotaer, der knytter sig til en faktura fra et tidligere kvartal. POST /v1/declarations/eu/ioss/compute med { year, month } gør det samme for IOSS-salg. Begge funktioner advarer om ikke-lovbestemte satser, dokumenter uden angivet forbrugsland og ulinkedede kreditnotaer.
Beløbsgrænse. POST /v1/declarations/eu/distance-sales-threshold/get viser de grænseoverskridende B2C-totaler for indeværende og foregående år, hvorvidt virksomheden fortsat er under grænsen på 10.000 EUR, samt det resterende rådighedsbeløb.
Bokføringen på sæglersiden for en platform, herunder hvad der skyldes til hver enkelt sælger i perioden mellem betaling og udbetaling, er beskrevet i Marketplace Seller Subledgers: Revenue vs Payables. De landespecifikke satser og satsændringer kan hentes via reference/eu-vat-rates/list, og den fuldstændige oversigt over ordninger findes i guiden til EU-momsmotoren.
FAQ
Skal en platform nødvendigvis bruge OSS?
Nej. OSS-ordningen er frivillig. En platform, der er fiktiv leverandør, kan i stedet lade sig momsregistrere i hvert enkelt forbrugsmedlemsland og indlevere lokale angivelser der. I praksis er OSS enklere for enhver sælger med forbrugere i mere end to eller tre lande, og når først en sælger har tilmeldt sig, skal ordningen benyttes for alle leverancer, som ordningen omfatter.
Gælder reglen om den fiktive leverandør for tjenesteydelser solgt via en platform?
Ikke under de gældende regler. Artikel 14a omfatter udelukkende varer. En særskilt formodningsregel i artikel 9a i gennemførelsesforordning 282/2011 betragter en platform som leverandør af elektronisk leverede tjenesteydelser, medmindre den tydeligt angiver den underliggende udbyder på fakturaen og i kontrakten. ViDA tilføjer korttidsudlejning af boliger og persontransport fra 2028.
Hvad tæller med i beløbsgrænsen på 10.000 EUR?
Grænseoverskridende B2C-salg af varer og TBE-ydelser til forbrugere i andre medlemslande lagt sammen på tværs af hele EU, eksklusive moms. Indenlandske salg, B2B-salg og generelle tjenesteydelser tæller ikke med. Grænsen holdes op imod både indeværende og foregående kalenderår og er kun tilgængelig for sælgere, der er etableret i ét enkelt medlemsland.
Hvad sker der med en forsendelse, der har en værdi på over 150 EUR?
Den falder uden for IOSS. Importmoms og eventuel told opkræves ved grænsen. Reglen om den fiktive leverandør ved import stopper ligeledes ved 150 EUR. For varer, der allerede befinder sig inden for EU, gælder der ingen beløbsgrænse for reglen om den fiktive leverandør.
Kan en kreditnota fra det foregående kvartal medtages på indeværende kvartals OSS-angivelse?
Ikke som en negativ linje. Bilag III-formatet kræver, at den indberettes som en regulering af den oprindelige periode, identificeret ved land, år og kvartal. Nordlet flytter automatisk en kreditnota, der refererer til en faktura fra en tidligere periode, over i corrections-arrayet og markerer kreditnotaer uden reference, så de kan knyttes korrekt.